Som så meget andet inden for konditoriet kan marcipanens oprindelse henføres til Asiens lande, hvor mandeltræet voksede vildt. Herfra indførtes det til det sydlige Europa i 1100 med de søfarende fra primært Italien sammen med en række andre plantesorter , dyrebare krydderier m.m. Forædlingen af mandler begyndte tidligt i 1200 tallet og spredte sig til landene rundt om Middelhavet.
 
Italien
I Italien berettes det, at en Veneziansk bagerdatter engang i Middelalderen skulle hjælpe sin far med at komme et mindre parti skoldede hakkede mandler i en stor kagedej. Pigen, der var inderligt forelsket, gik i sine egne romantiske tanker, og brugte alt for mange mandler til en alt for lille portion dej.
Hendes far blev rasende, da han opdagede fejltagelsen og skældte voldsomt ud over dette frådseri. Mens han endnu frådede over hændelsen, puttede han et stykke af den famøse dej i munden - og så blev han eftertænksom. Han havde simpelthen aldrig smagt noget så lækkert.
Den rå dej blev skåret i små stykker og solgt med stor succes. Siden levede bageren som en holden mand ved bare at sælge marcipanbrød. De døbtes Marcusbrød efter byens skytshelgen Sct. Marcus. På latin blev navnet til marcipani.
Al den stund sukker først blev kendt i forbindelse med opdagelsen af Amerika og dermed håndværks-mæssigt udnyttet har datidens marcipan masse været forskellig fra den masse, vi kender til i dag. Det mest benyttede sødemiddel dengang var honning, der blev iblandet den kogte, afskallede mandel, der var stødt til mel i en morter.

Tyskland

I Tyskland mener man, at det er en tysk kok, der har æren for at fremstille den første "rigtige" marcipan. Pågældende kok var i det 17. århundrede ansat hos en rigmand, der til en særlig fornem festdag havde bedt kokken om at fremstille en lækker dessert.
Kokken, der var yderst kreativ, satte køkkenets kokkedrenge til at skolde og hakke mandler i massevis, hvorefter mesteren selv tilsatte en smule sukker, så han fik en slags dej ud af det. Det blev skåret i fine småstykker, der gjorde stor lykke ved festen.
Kokken opkaldte dejen efter sig selv. Han hed Frantz Marcip. På sine gamle dage vendte han tilbage til sin fødeby Lübeck og startede en marcipanfabrik.

Danmark

Fra det 16. århundrede blev marcipan af "apoteker-konditorerne" anvendt til fremstilling af mandelkonfekt. De havde lært brugen af produktet af de farende svende fra først og fremmest Tyskland, Frankrig og Schweiz, der rejste rundt omkring i Europa. Senere anvendtes marcipanen ved desserter i rigmandshusene, men blev først almindelig kendt i de 18. og 19. århundreder.
I de ældre dage fremstillede konditoren selv sine masser ved at støde og røre mandler og sukker i stenmorter. Nu om dage er der kun få, der selv laver sine masser. Før 1900 tallet fandtes der næppe en massefabrik i Danmark. Men en del indførtes fra Lübeck - Lübeckermasse. Efter en opblomstring først i århundredet af massefabrikker er der nu kun to producenter tilbage her til lands.
I første halvdel af 1900-tallet var marcipan velanskrevet blandt alle gode konfekturer. Men forfalskninger og dårlige råvarer ødelagde det gode navn og gav forbrugerne et forkert indtryk af hvordan god marcipan skulle smage.
Derfor fik Provinskonditorforeningen (Danmarks Konditorforening) og Københavns Konditorlaug indregistreret navnet "Kondimapan", som et garantimærke for ægte marcipan. Navnet havde desværre ikke lethedens klang og blev aldrig en succes.
Men ideen var rigtig. Dengang som nu. Selv i dag kan vi se hvorledes ordet kransekage og marcipan misbruges gennem markedsføring af produkter, der klinger af kvalitet, men aldrig har set skyggen af marcipan.

God kvalitet

Hvad kendetegner så en god marcipankvalitet? Dette afhænger naturligvis af formålet. Den bedste marcipanmasse til figurer består af mandler og ca 35% sukker i den brugsklare blanding. 
 
Marcipanfigurer

I sin mest eksklusive udformning finder marcipanmassen i dag anvendelse som hovedbestanddel i håndproducerede marcipanfigurer, der specielt ved juletid kan opleves hos flere og flere kolleger over hele landet. I disse år oplever denne disciplin ud i konditorkunsten sin renæssance.
Marcipanfigurer hører ikke bare julen til, men benyttes også ved fastelavn og påsketid. Endvidere fremstiller mange konditorer også marcipankonfekt, først og fremmest marcipanæg til påske samt marcipanbrød. I disse år ser vi at chokolade- og konfektureforretninger blomster som aldrig før med alskens hjemmelavede produkter.