Kransekagemasse af ekstra god kvalitet består af mandler, lidt abrikos og sukker tilsat æggehvide. Med denne råvare har danske konditorer skabt kransekagetoppen - en specialitet vi er berømte for.
Kransekagetoppen daterer sig historisk til 1700-tallet, hvor det var på mode at lave bikuber af marcipanmasse. En konditorhåndbog fra 1855 omtaler hvorledes der efterhånden kom spids på bikuben, således den fik sin nuværende form. Indtil for 30 år siden havde kransekagen to udgaver - den jyske og den københavnske. Den jyske kransekage var sprøjtet ud i ringe med rund tyl, hvorimod den københavnske var optrykket. Ganske som vi kender det i dag.

Kransekagetop
Massen formes til ringe - runde eller optrykkede - af varierende størrelse fra en stor og op til en ganske lille og afbages i ovnen. Når disse er bagt og afkølet, sprøjtes ringene med tætte striber af æggehvideglasur. Ringene sættes nu oven på hinanden så de danner den karakteristiske top, der kendetegner den danske kransekagetop, som gennem generationer har været midtpunkt ved
festlige lejligheder. Dekorationen er selvfølgelig tilpasset den festlige lejlighed, f.eks. bryllup, konfirmation, barnedåb, fødselsdag eller nytår.

Flotte Nytårsraketter

Nytårs kransekager

Bryllupskage

Overflødighedshorn

Overflødighedshornet er ligeledes en berømt dansk festkage. Noget mere pompøs og noget dyrere end kransekagetoppen. Overflødighedshornet er konditorens adelsmærke. Et overflødighedshorn, der flyder over med alskens dejlige hjemmelavede fyldte chokolader og konfekt, er en festlig afslutning på mange konfirmations- og bryllupsfester.
Anekdoten vil vide, at overflødighedshornet er symbolet på frugtbarhed og overflod. Det berettes at Guden Zeus for flere tusinde år siden på Kreta på et tidspunkt sig skjult i en bjerggrotte og klarede sig med gedemælk. Som tak herfor forvandlede han et af gedens horn til et overflødighedshorn, som indeholdt sig alt, hvad geden kunne ønske sig.
Historien er måske ikke helt sand, men er én af de mange, der er blevet fortalt og som symboliserer gedehorn med overflod og frugtbarhed. Og netop fra oldgræske dekorationer om gudeverdenen ses ofte overflødighedshornet anvendt, hvor det flyder over med blomster og frugter.
På malerier, i bøger, over dørportaler, på dragkister og som vaser, har overflødighedshornet gennem århundreder været yndet dekoration. Det omtrentlige årstal for det fyldte overflødighedshorn som noget spiseligt, stadfæster sig formentligt til slutningen af 1700 tallet.

Kransekagestykker
Mulighederne i anvendelsen af kransekagemassen er talrige. Klassisk er kransekagestykket, der er beregnet til en person. Og velkendt er kransekagekonfekten. I de senere år har konditorerne udviklet kransekagen til også de mere festlige lejligheder og receptioner. I dag vil enhver velassorteret konditor og bager kunne tilbyde kransekage med frugter, som pynt eller indbagt,
eller med varierende creme, overtrukket med chokolade eller bagt.

Billederne herover viser nogle af de mange muligheder kransekage rummer til forskellige lejligheder, b.a. Studenterhue, Kirke som sangskjuler til konfirmationer, bryllupper eller barnedåb og vugge. Mulighederne for kreative udfoldelser er store hos fagmanden.